Du fryser på tur, fordi din krop taber varme hurtigere, end den kan producere den. Det sker typisk, når tøjet bliver vådt af sved eller regn, når vinden trænger igennem lagene, eller når du holder pause uden at tage ekstra lag på. Kulderystelser er kroppens første advarsel. Reagerer du ikke, kan det udvikle sig til nedkøling, hvor der efterhånden kommer sløvhed og langsom vejrtrækning. Forfrysninger rammer især hænder, fødder, næse og ører. Denne guide beskriver forebyggelse og førstehjælp efter Patienthåndbogen på sundhed.dk; ved alvorlige tegn skal du ringe 112.
Hvorfor kulden bider — de fire årsager
Ifølge Patienthåndbogen bliver resultatet en lavere kropstemperatur, hvis kroppen taber mere varme, end den udvikler — og det sker, når vi udsættes for kulde eller fugtige omgivelser over længere tid. På tur spiller især disse ting ind:
- Fugt i tøjet: Vådt og fugtigt tøj øger risikoen for nedkøling — uanset om det er sved eller regn.
- Vind: Patienthåndbogen råder til at beskytte udsatte steder på kroppen mod kulde, vind og fugt og at søge ly for vind og fugt.
- Pauser: Når du stopper, bevæger du dig ikke, og du kan hurtigt blive kold, hvis du ikke tager ekstra lag på.
- For lidt at spise og drikke: Underernæring nævnes som en af de faktorer, der kan øge risikoen for nedkøling, og Patienthåndbogen råder til at tage rigeligt med varme drikke med.
Læs mere om, hvordan lagene arbejder sammen, i guiden Lag-på-lag: sådan klæder du dig på til en vandretur.
Tegn på nedkøling — og hvornår det er alvorligt
Nedkøling (hypotermi) opstår, når kroppens kernetemperatur falder til under 35 °C. Det starter med kulderystelser. Bemærk dem som et signal, ikke bare som ubehag.
Patienthåndbogen nævner disse tegn på nedkøling:
- Kulderystelser
- Sløret tale
- Unormalt langsom vejrtrækning
- Kold, bleg hud
- Tab af koordinationsevne
- Slaphed, træthed og nedsat reaktion på omgivelserne
Sløvhed og langsom vejrtrækning er et faresignal: Ring 112. Symptomerne udvikler sig typisk langsomt, og en person med nedkøling vil ofte ikke selv kunne vurdere, at der er brug for hjælp — så hold øje med hinanden. Giv ikke alkohol.
Tegn på forfrysninger
Skader på fødder eller hænder udgør 90 % af alle frostskader. De mest udsatte områder er hænder, fødder, næse og øre.
Tegn ifølge Patienthåndbogen:
- Frostbid begynder med kløe og smerter
- Huden bliver hvid, hård, bleg og kold
- Til sidst taber huden sin følesans
Tegn på dybere skader:
- Huden er hvid eller voksgul med grå-blå skygger, helt følelsesløs og kan være hård at røre ved
- Blærer — hvis der danner sig blærer, bør du søge læge
- Blærer, der kan blive hårde og sorte
Du må ikke gnide på de forfrosne områder, og især ikke med sne.
Førstehjælp på turen
Ved nedkøling udendørs råder Patienthåndbogen til:
- Få personen væk fra kulden. Kan I ikke komme indendørs, så beskyt mod vind, og dæk personen til over hovedet — med mulighed for at trække vejret
- Fjern vådt tøj, og erstat det med varmt, tørt tøj eller et tæppe
- Ring 112, og hold øje med vejrtrækningen, mens I venter. Ophører den eller bliver den meget langsom eller overfladisk, så start hjertelungeredning
- Del eventuelt din egen kropsvarme
- Giv ikke alkohol; tilbyd varme, sukkerholdige drikke, medmindre personen kaster op
Ved forfrysning råder Patienthåndbogen til:
- Kom væk fra kulde og vind
- Varm hænderne i armhulerne; næse, ører og ansigt kan varmes med tørre, vantedækkede hænder, og en skadet hånd eller fod kan lægges under tøjet i armhulen eller på maven
- Fjern fingerringe, og drik noget varmt
- Gnid ikke, og brug ikke strålevarme fra ovn, pejs og lignende — det kan give brandskade på det følelsesløse sted
- Stærkt forfrosne hænder eller fødder varmes op i rent vand på 40–42 °C — vandet må ikke være for varmt
- Får huden ikke farve og følesans tilbage efter opvarmningen, kan der være alvorlige skader: søg læge. Husk, at en person med forfrysninger også kan være alvorligt nedkølet
Forebyggelse: tørt tøj, der ikke strammer
Forfrysninger forebygges med varmt, tørt tøj som ikke strammer.
Til vinterture betyder det:
- Ekstra sokker og vanter i tasken: Hav rigeligt med reservetøj med, hvis du skal være ude længe, specielt vanter og sokker
- Hue: Manglende hovedbeklædning kan bidrage til risikoen for nedkøling, og ørerne er udsatte for forfrysning. Et tørklæde foran ansigtet kan blive fugtigt af vejrtrækningen og bidrage til frostskader
- Vindtæt yderlag: Beskytter mod vind
- Plads i støvlerne: Tøj og fodtøj må ikke stramme — og du skal kunne bevæge tæerne, som Patienthåndbogen råder til, når der er fare for forfrysninger
Har du brug for at tjekke, om du har det hele med, kan du bruge Tjek påklædningen før turen.
Et eksempel: pausens kolde fælde
Eksemplet er vores eget, og tallene er fiktive.
Du går en vintertur i skov. Temperaturen er 2 grader, og du har gået i et godt tempo i halvanden time. Inderlaget er fugtigt af sved. Du sætter dig på en stub for at spise madpakken. Ingen vind, mildt vejr — det føles fint. Efter ti minutter begynder du at ryste. Det fugtige inderlag og pausen uden bevægelse gør dig kold.
Hvad skulle du have gjort: Taget et ekstra isolerende lag på, inden du satte dig. Søgt ly for vind og fugt, fået noget varmt at drikke og kommet i bevægelse igen.
Alkohol og kulde
Frostskader kombineret med indtag af alkohol øger faren for alvorlig frostskade. Det skyldes ifølge Patienthåndbogen, at alkohol udvider blodårerne og øger varmetabet fra kroppen. Påvirkning af alkohol nævnes også som en faktor, der kan øge risikoen for nedkøling.
Hvis du skal købe varme lag
Skal du købe varme lag til vinterture, så se efter:
- Isolerende mellemlag: Fleece, uldtrøjer eller syntetisk isolering. Det skal være let at tage af og på, så du kan regulere undervejs
- Vindtæt yderlag: En skaljakke eller softshell, der stopper vinden. Læs mere i Vandsøjle og åndbarhed: hvad tallene på regntøjet betyder
- Vanter i flere tykkelser: Et tyndt par til gåturen, et tykt par til pauserne
Lag, du kan tage af og på, gør det lettere at undgå at blive svedig, mens du går, og kold, når du holder pause.
Hvad guiden ikke dækker
Denne guide handler om at genkende tegn og reagere på dem — ikke om at behandle alvorlig nedkøling eller forfrysninger. Ved alvorlige symptomer skal du:
- Ringe 112
- Søge læge eller skadestue
Guiden dækker danske forhold med typisk danske vintertemperaturer. Skal du på tur i bjerge, arktiske områder eller ekstrem kulde, gælder andre regler og andet udstyr, som ligger uden for sitets emne.
