Klæd dig på i tre lag med hver sin opgave: inderst et lag, der leder fugt væk fra huden, i midten et lag, der isolerer, og yderst et lag, der holder vind og regn ude. Med flere tynde lag er det let at tage tøj af og på for at regulere temperaturen, så du hverken fryser på pauserne eller sveder dig våd, mens du går.
Hvorfor tre lag i stedet for ét tykt
Når du går, producerer kroppen varme. Går du hurtigt eller op ad bakke, sveder du. Stopper du til en pause, falder varmeproduktionen, og kroppen begynder at køle af. Med ét tykt lag er du enten for varm eller for kold. Med tre tynde lag kan du tilpasse undervejs: tag mellemlaget af, når du går hurtigt, og på igen, når du holder pause.
Fugtig hud og vådt tøj trækker varmen ud af kroppen. Vådt og fugtigt tøj øger risikoen for hypotermi, og derfor er det afgørende, at inderlaget flytter sveden væk, så den kan fordampe, i stedet for at ligge som fugt mod huden.
Inderlag: fugttransport
Inderlaget ligger tættest på huden og har én primær opgave: at lede sved væk fra kroppen, så du forbliver tør. Materialet bør ikke suge fugt til sig og holde på den, men transportere den videre ud til de næste lag, hvor den kan fordampe.
Uld og syntetiske fibre virker forskelligt, men begge kan bruges som inderlag. Ifølge Det Danske Spejderkorps varmer uld rigtig godt, også når det er fugtigt, men ånder ikke lige så godt som kunstfiber, mens kunstfiber ånder godt, men ikke varmer i samme grad. Bomuld bør du undgå som inderlag, fordi det holder på fugten.
Læs mere i guiden Uld eller syntetisk: hvilket materiale skal du have inderst?
Hvad tæller som inderlag
- Undertøj i uld eller syntetisk
- Undertrøje med lange eller korte ærmer
- Lange underbukser på kolde dage
- Tynde vandrersokker i uld eller syntetisk
Mellemlag: isolering
Mellemlaget holder på kropsvarmen. Det virker ved at fange luft i materialet — stilstående luft isolerer godt. Fleece, dun og syntetisk fyld er almindelige valg.
Mellemlaget er det lag, du oftest tager af og på. Når du går i et godt tempo, kan kroppens egen varmeproduktion være nok, og mellemlaget kan ligge i tasken. På pauser, på toppen af en bakke med vind, eller når temperaturen falder, tager du det på igen.
Hvad tæller som mellemlag
- Fleecetrøje eller -jakke
- Let dunjakke
- Jakke med syntetisk fyld
- Uldtrøje (tykkere end inderlaget)
I mildt vejr kan én tynd fleece være nok. I koldt vejr kan du kombinere flere mellemlag, fx en tynd fleece og en let dunjakke.
Yderlag: læ for vind og regn
Yderlaget beskytter mod vind og nedbør. På en regnvåd efterårsdag er det en vandtæt regnjakke. På en vindstille sommerdag kan det være en tynd vindjakke, der ligger i tasken, klar til et skybrud eller en blæsende bakketop.
Yderlaget skal helst være åndbart, så fugten fra de inderste lag kan slippe ud. Kan fugten ikke slippe ud, kan du blive våd indefra af din egen sved.
Læs mere i guiden Vandsøjle og åndbarhed: hvad tallene på regntøjet betyder.
Hvad tæller som yderlag
- Vandtæt regnjakke med hætte
- Skaljakke med membran
- Let vindjakke (i tørvejr eller som ekstra lag)
- Regnbukser på dage med risiko for byger
Regulér undervejs
Lagene virker kun, hvis du bruger dem aktivt. Før du begynder at svede, åbner du lynlåsen eller tager mellemlaget af. Før du bliver kold på en pause, tager du mellemlaget på. Før regnen rammer, tager du yderlaget på.
Det kræver, at du stopper og mærker efter: er jeg ved at blive for varm? Er jeg ved at blive kold? Få sekunder med at justere lagene undervejs kan spare dig for en lang, kold tur i vådt undertøj.
Eksempel: en dagstur i april
Eksemplet er vores eget, og tallene er fiktive.
Du skal gå en dagstur på 15 km. Vejrudsigten siger 8 grader, let vind og mulighed for byger om eftermiddagen. Du pakker:
- Inderlag: Syntetisk undertrøje med lange ærmer
- Mellemlag: Fleecejakke — starter i tasken, fordi du hurtigt bliver varm, når du går
- Yderlag: Skaljakke og regnbukser i tasken, klar til bygerne
- Ekstra: Tynd hue og et par lette handsker i tilfælde af kold vind
Efter en times gang op ad bakke mærker du, at du sveder. Du stopper, åbner jakken og ruller ærmerne op. På frokostpausen sætter du dig i læ og tager fleecejakken på. Om eftermiddagen trækker skyerne sammen, og du tager skaljakken på, før regnen rammer.
Hoved, hænder og fødder
Ifølge Patienthåndbogen kan manglende hovedbeklædning eller for lidt varmeisolerende tøj om vinteren bidrage til risikoen for nedkøling. På kølige dage hører en hue og et par handsker derfor med i tasken. Fødderne klares med sokker i uld eller syntetisk — ikke bomuld — og støvler, der passer til terrænet.
Læs mere i guiden Vandrestøvler: sådan finder du den rigtige pasform.
Hvad guiden ikke dækker
Guiden handler om princippet bag lagene og giver dig et overblik over, hvad hvert lag skal gøre. Den dækker ikke specifikke mærker eller modeller, og den dækker ikke tekniske krav til ekspeditioner, bjergbestigning eller ekstreme temperaturer.
Hvis du skal på tur i hård kulde, eller hvis du er i tvivl om, hvor meget isolering du har brug for, kan du læse guiden Fryser du på tur? Sådan undgår du nedkøling og forfrysninger.
Før du går ud ad døren, kan du bruge værktøjet Tjek påklædningen før turen til at gå punkterne igennem — så står du ikke i regn og blæst uden det lag, der mangler.
